Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Inspirerende læringsmiljøer

Vi anser vores legeplads som en stor og særlig del af vores læringsmiljø

Regn eller sne, vi er ude uanset vejret. Vi bruger mange timer på vores store legeplads og vi tilpasser de vokseninitierede aktiviteter efter vejr og årstid. Vores legeplads giver mulighed for både leg uden en voksen (børneinitierede lege) og aktiviteter, som det pædagogiske personale igangsætter. Legepladsens faciliteter giver mulighed for, at dit barn kan lege uforstyrret på legepladsen, hvor der er en lille skov. Der er også altid mulighed for, at dit barn kan være sammen med, eller i nærheden af en voksen.

Nærmiljøet udforskes

Nærområdet er fuldt af grønne områder med skønne legepladser, der giver nye muligheder for leg og læring.

Vi kan færdes trygt på de mange stisystemer og har nemt til offentlig transport, når vi tager på ture ud af huset.

Inspirerende læringsmiljøer

Forskellige funktioner kendetegner vores indretning. Der skal være mulighed for at udforske, lege, samt mulighed for fordybelse både alene samt i fællesskaber. Vi er nærværende voksne, som er deltagende eller støttende alt efter børnenes behov. Børnene kan, i fællesskab med hinanden, lege i større eller mindre grupper.

Rummenes funktioner

  • Konstruktionslege
  • Spil og digitale medier
  • Kreativt værksted
  • Dukkekrog
  • Biler, dyr og riddere
  • Sanserum
  • Sproglaboratorium
  • Motorikkælder
  • Minibibliotek og forældrehjørne
  • Alrum med forskellige muligheder, eksempelvis at tegne og lave puslespil